Barrégreb 7 - Den lille vamp i alle tonearter.

Har du været igennem mine fem første indlæg om barrégreb eller har du på anden måde fået styr på de elementære barrégreb? Hvis du har glemt hvad ordet betyder: de greb, hvor pegefingeren lægges hen over alle seks strenge. Du kan downloade en oversigt over disse akkorder i pdf-format. Den vil også hjælpe dig med at finde de akkorder, der nævnes i dette indlæg.

Lidt repetition af den lille vamp

Med disse er du i stand til at spille sange i to og tre akkorder i alle tonearter - og dog, ved du hvordan man tager den lille vamp? Den lille vamp kan du læse om i Fortsæt med nye akkorder 4. Lektion, hvor der vises hvordan den tages i D-dur, der kører den:

| D | Em | A7 | D | osv.

og i G-dur, hvor den kører:

| G | Am | D7 | G | osv.

og i Fortsæt med nye akkorder 7 lektion er den vist i C-dur:

| C | Dm | G7 | C | osv.

Det er de tre tonearter, hvor du kan spille den lille vamp helt uden brug af barrégreb.

Den lille vamp i A-dur og E-dur.

Download filen Sange på den lille vamp, hvis du ikke allerede har gjort det. I 4. lektion af Fortsæt-forløbet kan du høre mig synge sangene på en podcast.
Lad os først sige, at du vil være i stand til at spille den lille vamp i de resterende to åbne tonearter, A-dur og E-dur, så bør du supplere dem med en barréakkord. Download Grundlæggende åbne akkorder, hvis du har svært ved at huske de åbne akkorder.
I A-dur kører den:

| A | Hm | E7 | A | osv.

Her skal du så tage Hm som barré, Den var allerede i første indlæg om barréakkorder. Det er den a-molformede på andet bånd.
I E-dur kører den:

| E | F#m | H7 | E | osv.

Det er så F#m du skal tage som barré, det er den em-formede barré i 2. bånd.

Den lille vamp kun med barré

Så kan vi gå videre, som jeg har sagt i tidligere indlæg, med barré bliver man i stand til at spille i alle tonearter.

D-dur og G-dur lille vamp kun med barré

Men nu vil jeg først have dig til at spille den lille vamp i D-dur med barré i stedet for de åbne akkorder. Prøv først, om du selv kan regne det ud inden du læser videre.
Lykkedes det? Nu skal jeg nok røbe det:

• D er den a-formede barré i 5. bånd
• Em er den am-formede barré i 7. bånd
• A7 er den e7-formede barré i 5. bånd.

Så vil jeg have dig til at spille den lille vamp i G-dur udelukkende med barré. Prøv også her at regne det ud selv inden du læser videre.
Fandt du ud af det? Her kommer facitlisten:

• G er den e-formede barré i 3. bånd
• Am er den em-formede barré i 5. bånd
• D er den a7-formede barré i 5. bånd - alternativt kan du tage den flytbare C7 akkord med pegefingeren på 3. bånd.

Akkordernes placering i forhold til hinanden.

Fandt du ud af, at mol-akkorden ligger to bånd over grundtoneakkorden i begge tonearter? Ellers har jeg fortalt dig det nu.
Sådan ligger mol-akkorden altid i forhold til grundtoneakkorden i den lille vamp.
Så når du skifter fra D til Em, så ryk pegefingeren to bånd op og skift de andre fingre til molgrebet.
Når du så går videre til A7, så ryk pegefingeren to bånd tilbage og lang- og ringfinger op til 7-grebet. Skiftet til D burde du kunne, da jeg her forudsætter du har tjek på grundlæggende barré.
Når du skifter fra G til Am, så ryk pegefingeren to bånd op og løft lillefinger.
Når du så går videre til D7, så lad pegefingeren blive liggende og skift lang- og ringfinger op til a7-formet greb.
Skiftet til G burde du kunne, da jeg her forudsætter du har tjek på grundlæggende barré.

I alle tonearter

Nu burde du fysisk være i stand til at tage den lille vamp på alle tonearter. Prøv så at regne det ud.

1. Hvordan spiller du den lille vamp i Bb?
2. Hvordan spiller du den lille vamp i Db?
3. Hvordan spiller du den lille vamp i F?

Her kommer facitlisten:

1. I Bb er det den e-formede i 6. bånd, som er Bb, den em-formede i 8. bånd som er Cm og den a7-formede i 8. bånd, som er F7. Alternativt kan det være den flytbare C7 med pegefingeren på 6. bånd.
2. I Db er det den a-formede i 4. bånd, som er Db, den am-formede i 6. bånd som er Ebm og den e7-formede i 4. bånd, som er Ab7.
3. I F er det den e-formede i 1. bånd, som er F, den em-formede i 3. bånd som er Gm og den a7-formede i 3. bånd, som er C7. Alternativt kan det være den spanske C7.

Prøv at finde den lille vamp i alle tonearter og øv det.

Fortsæt med nye akkorder - 8. lektion Udvidede harmoniseringer

Begynd med lektion 1
Sidste gang lærte vi F-dur, og vi dermed har vi lært de tre akkorder, der hører til C-dur.
Der er fem dur-tonearter, hvor det kan lade sig gøre at spille sange med tre akkorder helt uden barrégreb, kun med åbne akkorder, se indlægget Tonearterne og guitarens akkorder:

• C-dur
• G-dur
• D-dur
• A-dur
• E-dur

og der er tre mol-tonearter:

• A-mol
• D-mol
• E-mol

OBS! Hvis du på nuværende tidspunkt har svært ved at huske alle akkorderne, så hent min oversigt Grundlæggende Åbne akkorder.

Barré eller...

De tre sidste indlæg vil ruste dig i små skridt til at spille sange med mere end tre akkorder. Når du skal til at gøre det, så kan du komme meget langt i C-dur. A-mol  og til dels G-dur og E-mol uden brug af barrégreb, disse seje greb, hvor pegefingeren skal lægges over alle seks strenge. D-dur når du kun et begrænset stykke vej uden barré, A-dur og E-dur og D-mol kan stort set slet ikke lade sig gøre.
Orker du at prøve barré? Så kan jeg henvise dig til mine indlæg her om det. Orker du ikke at prøve det nu, så er det i orden.

De udvidede harmoniseringer

Så vil jeg nævne nogle måder, hvor du kan udvide harmoniseringerne i de sange du allerede kan. Her går jeg udfra D-dur, jeg håber, at du i forløbet har fået ideen om, hvordan man transponerer til andre tonearter, så du også kan transponere disse. Download lige filerne Begyndersange på to akkorder og Begyndersange på tre akkorder, hvis du ikke allerede har gjort det.

1. D erstattes med D7 lige før du skifter til G.

Et eksempel fra Fastelavn er mit navn:

Det er så i

• A-dur A7  lige før  D
• E-dur E7  lige før A
• G-dur G7  lige før C

For at kunne lave den i C-dur (lige før F), så må du lære en enkelt ny akkord, C7, den ser sådan ud:

Det er bare en ekstrafinger på den gængse C.  For at lave denne udvidelse er det en god ide at øve skiftet mellem den gængse durakkord og den tilsvarende -7-akkord,altså mellem D og D7, A og A7 osv.. Det vil også ruste dig til en hel del sange med mere end de tre akkorder.

2. A7 kan delvis erstattes med Em.

Det kan allerede ses i fastelavnssangen ovenfor, her er et eksempel mere:

Denne udvidelse kan få mange to-akkordsange til at køre på den lille vamp, som vi ser i dette eksempel.
I G-dur er det D7 der erstattes med Am.
I C-dur er det G7, der erstattes med Dm.

3. G kan i nogle tilfælde erstattes med Em.

Et eksempel fra omkvædet til Den er fin med kompasset:

I C-dur er det  F, der erstattes med Dm.
I G-dur er  det C, der erstattes af Am.

4. Lige før D skifter til A7, kan der smides et E7 ind.

Et eksempel:

I C er det D7 lige inden G7.
I G er det A7 lige inden D7.
I A er det H7 lige inden E7.

Prøv at lave disse udvidelser i de sange du  kan, og stol på dit øre. Lyder det godt, så udvid harmoniseringen efter disse metoder, lyder det ikke godt, så lad være.
Hør eksemplerne på podcast
Den sidste med E7 lige før A7 er meget almindeligt forekommende. Her får du en Halfdan Rasmussen-sang, hvor det gøres:

Prøv Halfdan Rasmussen-sangen i alle tonearterne undtagen E-dur, der skal man bruge et barrégreb, så den gemmer vi her.

Her er resten af teksten:

Ensomme, gamle Kamilla,
der sad for sig selv i sin villa
og drak en kop te og en pilsner,
fik pludselig en masse hilsner.

Ti tusind breve fra Jensen
og flere fra Larsen og Svendsen,
et brevkort med sne fra en fætter
og fem tusind skattebilletter.

Hør den på podcast
Se også den tyske folkesang Muss i denn som et eksempel i C-dur.
Har du svært ved nogle af akkordskiftene? Konferer lige mit indlæg Gode råd om akkordskift
Næste lektion bliver endnu en måde at udvide harmoniseringerne på og nogle akkordskift, som er gavnlige at kunne, når du skal til mere end tre akkorder.

Doc Watson er død, 89 år

Folklegende Doc Watson

Så er en af de store folk-legender afgået ved døden d. 29. maj, Doc Watson, udøver af både guitar, banjo og andre instrumenter og udstyret med en varm, mørk sangstemme. Han døde i forbindelse med en maveoperation.

Hans opvækst og liv

Han blev født og voksede op i North Carolina, navngivet Arthel Watson. Her voksede han op med hilbilliernes folkemusik, old time og bluegrass, og gospel ved søndagens gudstjeneste. Han begyndte allerede at spille i en tidlig alder, da han var ud af en musikalsk familie. Synet mistede han i sine tidlige barneår, men i lighed med andre blinde musikere udviklede han en utrolig fornemmelse for at føle sig frem på instrumentet.
Fra radioen sugede han også til sig af populærmusik og han startede sin musikalske karriere i et rockabilly band på elektrisk guitar. Det blev bare som den store fornyer af den akustiske guitar han blev en legende. Han fik sit gennembrud via folk revivalet i starten af tresserne, hvor han først medvirkede på en plade med den allerede på det tidspunkt aldersstegne Clarence Ashley og en med sin egen familie, Watson Family. Da han vakte begejstring ved sine solooptrædener ved folk-festivalerne var vejen banet for, at han kunne indspille plader i eget navn.

Hans produktion af musik

Det er så blevet til snesevis af albums lige siden, hvad der må siges at være imponerende i kraft af de meget få fusere, der er i den store produktion. Den er som et katalog over hele den amerikanske folklore, lige fra ballader, bluegrass, blues, gospel, cowboyviser, og hvad man ellers forbinder med almuen i det store land. Han er endda en af dem, der af og til har indspillet sange af på det tidspunkt unge sangskrivere som Tom Paxton og Gordon Lightfoot, hvad mange af hans jævnaldrende nok ellers rynkede lidt på næsen af som "nymodens" sange. Han har i det hele taget vist sig som typen, der ikke var lukket og gerne sugede nye indtryk til sig.

Watson som guitarist

Han blev så  en fornyer på guitaren, da han var den første der spillede fiddle tunes, hilbillymusikkens dansemelodier til violin, på guitaren med plekter. Det tog bluegrass-guitaristerne sig straks til sig, og det instrument, der i den genre indtil da mest havde slået akkorderne til sange eller de andres spil, kunne pludselig spille violinnumrene og lave improviserede soloer. Det er så i dag almindeligt i bluegrassen, men dengang var det nyt.
I det hele taget var Watson en guitarist af de sjældne, der kunne forene virtuoseri med varme og udtryk i spillet. Han mestrede både at bruge plektret og fingrene. Hans søn Merle, som han opkaldte efter sit store guitarforbillede Merle Travis, dyrkede så mest fingerspillet.
Her giver han lidt tips om sin spillestil, hvorpå vi får en prøve på den:

Doc holdt sig godt, da han trådte ind blandt de ældres rækker, men da Merle kom af dage ved en tragisk lastbilulykke skred aldringen hurtigt frem, og han holdt op med at turnere og gav kun koncerter i sit nærområde.
Nu har han sluttet sig til sin søn og ingen tvivl, det er en af de store, der nu har forladt os og har efterladt os en enorm produktion af god musik.